Henrik Ibsens skrifter

I tre fulde måneder har jeg nu havt liggende på mit bord det venlige og elskværdige ​brev, som De sendte mig til ​min fødselsdag. Stadig har jeg havt den gode hensigt at besvare det. Men gennem ​ Deres mand kender De visst min uforbederlige svaghed i alt, hvad der gælder brevskrivning. Idag må og ​vil jeg dog deran. For nu er jeg for alvor begyndt at skrive på ​mit nye skuespil og derfor må jeg skaffe mig ryddigt bord og en så vidt muligt ubetynget samvittighed.

Jeg kan ikke beskrive for Dem og ikke ​noksom takke Dem for den glæde, De beredte min hustru og mig ved tilsendelsen af ​det dejlige billede, der bragte os Dem og Deres børn i så levende erindring. Vi skal trofast bevare det og ofte dvæle ved det. Det må De være forvisset om!

Og tænker De så på en Norgesrejse også i denne sommer? Det lod jo rigtignok ikke til at ​opholdet og badet i Drøbak havde bekommet frøken ​ Edith rigtig godt; men det skyldtes visst bare tilfældige omstændigheder. Jeg for mit vedkommende er jo for sommeren bunden her til byen af mit arbejde. ​Min hustru har endnu ingen beslutning fattet. Undertiden taler hun om at rejse ned til Italien i efteråret og tilbringe vinteren dernede. Hendes helbredstilstand er slet ikke god.

Dr. Brandes tør vi vel ikke håbe at sé her igen så snart. Men jeg beder Dem bringe ham min venskabeligste tak for alt, hvad han har sendt mig siden ​vort seneste samvær heroppe. Hans tolkning af de gamle hebraiske digtere er geniale mesterværker, som har beriget mig på en vidunderlig måde. At jeg ikke har skrevet ham til derom, vil han, der kender mig så godt, nok forstå.

Og så beder jeg da Dem, Deres mand og den dejlige, gådefulde lille Edith modtage vore hjerteligste hilsener gennem